Digital vævning i samarbejde med filmoptagelser af byens lys, udstilling i bibliotekssalen på Rundetårn.

Billeder af lys, uden lyskilde og ude af fokus.

Vævningens størrelse gør, at man går lidt på afstand for at kunne se det hele.

                         



















Der sker noget i denneher blanding af neonlys og kunsthåndværk, kan det virkelig passe, at det er vævet?

                         



















Når man går tættere på ændres billedet. Man aner, at de hvide pletter er opbygget af mange farver og man kan se de enkelte tråde.

                        




















Og helt tæt på træder vævningens teknik tydeligt frem, det kribler i fingrene for at mærke og fornemme stofligheden.
Det mindede mig om den arkitektur, der giver beskueren en oplevelse både på lang, mellem og kort afstand. Et sted midt imellem skifter oplevelsen fra rent visuel til snarere at bruge følesansen, helt tæt på.