der skal lige hæftes ender...

                        




















Digital vævning i samarbejde med filmoptagelser af byens lys, udstilling i bibliotekssalen på Rundetårn.

Billeder af lys, uden lyskilde og ude af fokus.

Vævningens størrelse gør, at man går lidt på afstand for at kunne se det hele.

                         



















Der sker noget i denneher blanding af neonlys og kunsthåndværk, kan det virkelig passe, at det er vævet?

                         



















Når man går tættere på ændres billedet. Man aner, at de hvide pletter er opbygget af mange farver og man kan se de enkelte tråde.

                        




















Og helt tæt på træder vævningens teknik tydeligt frem, det kribler i fingrene for at mærke og fornemme stofligheden.
Det mindede mig om den arkitektur, der giver beskueren en oplevelse både på lang, mellem og kort afstand. Et sted midt imellem skifter oplevelsen fra rent visuel til snarere at bruge følesansen, helt tæt på.

                               
                                



















Mit andet forsøg udi strik med farver, der skal passe i størrelsen: Håndledsvarmere!

Jeg blev inspireret af FruForstad til at lave min egen trøje i Islandsk strik. Den er mit første forsøg både med mønstret strik og med strik, der gerne skal passe i størrelsen, så er lidt stolt :)
(det ses af billedet, at den mørke farve heldigvis slører formen lidt, så eventuelle småbuler ikke ses så tydeligt...)

Tydelig inspiration fra mormors lysedug ....
Årstiderne Arkitekter og et storcenter i Stavanger (billede fra deres hjemmeside)

Ugler i orkis :)
De viste sig at være ret svære at få ens, de små kræ! Heldigvis sidder sådan nogle øreringe jo på hver side af hovedet og bliver ikke set sammen...

 

I Verona så jeg dette fine smedejernsgitter omkring et monument. En dejlig struktur i flere lag.

Et vintertørklæde med skarpe kontraster :)

Jeg cyklede rundt i Københavns Nordvestkvarter og kom forbi denne her bygning med en glad struktur udenpå. Blomster, solstråler eller knust glas? Øverst skærmer den for en boldbane, på etagen nedenunder virker den nok som solafskærmning. Det er et aktivitetshus i Vermundsgade, af Witraz arkitekter.

Overfor ligger denneher. Også en fin struktur, men knap så bevidst om at være det.

Jeg har været med en veninde ude på Nordatlantens Brygge for ar se på færøsk strik. Flere af tæpperne var sammensat af mindre stykker, men på en måde, der var klasser over bedstemorfirkanten. Der var brugt mange klare farver, men jeg synes de spiller sammen og smelter sammen på en god måde. Og så var det udstillet på nogle cool, rå vægge.